Navnemaleri med dyr
Beskrivelse
Et navn bliver til et helt lille dyreunivers.
Et navnemaleri fra Leo Min er et originalt, håndmalet maleri, skabt særligt til ét barn. Jeg tager udgangspunkt i bogstaverne i barnets navn og maler ét dyr for hvert bogstav – dyrets forbogstav svarer til bogstavet i navnet.
F.eks. har jeg malet til Alberte:
Abe, Løve, Brombasse, Elefant, Rose, Tiger, Edderkop.
Resultatet er et helt unikt navnemaleri, hvor barnets navn gemmer sig i rækken af håndmalede dyr.
Original akvarel - Bestil personlige akvarelmalerier - Håndlavet i DK – Leo Min
Hvordan bliver barnets navn til et maleri?
Hvert navnemaleri begynder med barnets navn.
Jeg finder dyr, hvis forbogstaver tilsammen danner navnet, og sammensætter dem til et harmonisk motiv. Herefter maler jeg dyrene i hånden i akvarel. Nogle gange er det rigtig fint til motivet med blomster og insekter.
Har barnet eksempelvis et navn på fem bogstaver, består maleriet af fem dyr (evt. insekter eller blomster) – ét for hvert bogstav.
Det betyder også, at hvert navnemaleri bliver forskelligt. Kombinationen af navn, dyr og det håndmalede udtryk gør værket til barnets helt eget.
Et originalt maleri – ikke et print
Navnemaleriet adskiller sig fra Leo Mins navneplakater ved, at du her køber selve originalen.
Dyrene bliver malet i hånden specielt til barnet, og du modtager derfor et originalt akvarelmaleri – ikke et tryk af et eksisterende motiv.
Små variationer i penselstrøg og akvarellens farvespil er en naturlig del af værket og netop noget af det, der gør hvert maleri unikt.
Personlig kunst til børneværelset
Et navnemaleri gør barnets navn til en del af indretningen uden nødvendigvis at skrive navnet med store bogstaver på væggen.
I stedet ligger navnet gemt i dyrene.
Når barnet bliver større, kan I sammen finde dyrene, sige deres navne og opdage, hvorfor netop de dyr bor på maleriet.
Det giver værket en lille historie, som er skabt omkring barnet selv.
Vil du have mere inspiration til et personligt børneværelse?
Indretning af børneværelse med plakater | Inspiration, navneplakater & dyreplakater | Leo Min
Et navnemaleri, der kan følge barnet
Fordi navnemaleriet er et originalt kunstværk, er det skabt til at kunne blive hængende langt ud over de første år på babyværelset.
Først er det måske de håndmalede dyr, barnet lægger mærke til. Senere kan barnet begynde at genkende dyrene og forstå, at deres forbogstaver tilsammen danner barnets eget navn.
Og når børneværelset en dag ændrer sig, kan maleriet flytte med.
Det kan blive et lille stykke af barndommen, som gemmes – og måske en dag gives videre.
Indretning af børneværelse 0–6 år | Komplet guide | Leo Min
En helt særlig personlig dåbsgave
Et originalt navnemaleri er oplagt, hvis du leder efter en personlig dåbsgave, der ikke findes magen til.
Maleriet bliver først skabt, når jeg kender barnets navn, og motivet tager direkte udgangspunkt i netop dét barns bogstaver.
Det gør navnemaleriet velegnet som:
- dåbsgave
- navngivningsgave
- gave til en nyfødt
- 1-års fødselsdagsgave
- personlig gave fra bedsteforældre
- gave til barnet, der har alt
Det er en gave, der både kan hænge på væggen nu og gemmes som et minde fra barndommen.
Personlige dåbsgaver – Leo Min
Gaver til nyfødte 2026 | Personlige og unikke gaveidéer | Leo Mio – Leo Min
Fra barnets navn til barnets dyr
Noget af det særlige ved navnemaleriet er processen med at finde de helt rigtige dyr.
Nogle bogstaver giver mange muligheder, mens andre kræver lidt mere fantasi. Jeg sammensætter dyrene, så bogstaverne passer til barnets navn, og så motivet samtidig fungerer som et smukt samlet maleri.
På den måde bliver navnet ikke bare til bogstaver på et stykke papir.
Det bliver til dyr, personlighed og en lille fortælling skabt særligt til barnet.
Navnemaleri eller navneplakat – hvad skal jeg vælge?
Et navnemaleri og en navneplakat er begge personlige, men de er skabt på to forskellige måder.
Navnemaleriet er et originalt kunstværk, som jeg maler specielt til barnet. Dyrenes forbogstaver danner barnets navn, og du modtager den originale akvarel.
Navneplakaten tager udgangspunkt i et eksisterende håndmalet motiv, som personliggøres med barnets navn og trykkes på Fine Art-papir.
Hvis du ønsker et helt unikt originalværk, er navnemaleriet derfor det oplagte valg.
Hvis du ønsker en personlig plakat med et bestemt yndlingsdyr, kan du i stedet gå på opdagelse i navneplakaterne.
Navneplakater til børn | Personlige plakater med navn | Leo Min
Materiale og størrelse
- Originalt akvarelmaleri
- Håndmalet specielt til barnet
- Dyrenes forbogstaver danner barnets navn
- Du modtager originalen – ikke et print
- Papir: 310g akvarel papir 50% bomuld
- Størrelse: A4
- Ramme: Medfølger ikke, men kan tilkøbes her Træramme - Elegante trærammer i fine farver - Køb online – Leo Min
- Leveringstid: 1-4 uger. Kontakt mig for at høre om den aktuelle leveringstid
FAQ om personlige navnemalerier
Hvad er et navnemaleri?
Et navnemaleri er et personligt maleri, hvor dyrenes forbogstaver tilsammen danner barnets navn. Til navnet Ella kunne dyrene eksempelvis være elefant, løve, larve og abe.
Er navnemaleriet et originalt maleri?
Ja. Hvert navnemaleri bliver malet i hånden specielt til barnet, og du modtager det originale akvarelmaleri – ikke et print.
Hvordan vælger du dyrene til navnet?
Jeg tager udgangspunkt i bogstaverne i barnets navn og finder et dyr til hvert bogstav. Herefter sammensætter jeg dyrene, så de også fungerer som et harmonisk samlet motiv.
Kan jeg selv vælge dyrene?
Du er velkommen til at skrive ønsker til bestemte dyr, når du bestiller. Jeg forsøger så vidt muligt at inddrage dem, hvis de passer til navnet og det samlede motiv. Jeg kontakter dig inden jeg maler motivet.
Er et navnemaleri en god dåbsgave?
Et originalt navnemaleri er særligt velegnet som personlig dåbsgave, fordi værket bliver skabt ud fra barnets eget navn og kun findes i dette ene eksemplar.
Hvor lang tid tager det at få lavet et navnemaleri?
Da hvert navnemaleri bliver malet individuelt i hånden, skal du regne med 1-4 uger.
Personlig poesi til store og små
Elsket af alle generationer
Ægte kunst, skabt med kærlighed og omhu
Relaterede produkter
Navnemaleri med dyr
Hos Leo Min elsker vi
Personlig poesi
til store og små
Alle generationer
Ægte kunst
skabt med kærlighed og omhu
- Flere plakater
- Set for nyligt